Typologi

Du får et kompas i menneskers forskellighed

Typologien er en objektiv forståelsesramme, der gør det nemmere for os at tale om noget så komplekst og diffust som personlighed og menneskers forskellighed. Med viden om typologi får du et kompas, så du lettere kan navigere i dig selv og andres personlighed.
Typologien afdækker kort fortalt dine præferencer på fire dimensioner med hver to præferencer

1. Henter og fokuserer du din energi mest på den ydre eller den indre verden? (Ekstroversion eller introversion)
2. Hvordan opfatter du verden? (Sansende eller intuitivt)
3. Hvordan træffer du beslutninger? (Logisk tænkende eller værdibaseret)
4. Hvordan foretrækker du at organisere dit liv? (Planlagt eller fleksibelt)

Ud fra disse fire dimensioner beskriver typelæren 16 ligeværdige forskellige typer med hver deres styrker og svagheder.

Typologien er et udviklingsværktøj

Værktøjet er ikke dømmende. Det er udviklingsorienteret og fremadrettet. Alle typer er lige gode, og du kan udvikle dine kompetencer på alle dimensionerne, fordi du lærer dig selv at kende, og du lærer at forstå andre. Indlevelsesevne – at kunne sætte sig i andres sted – er altafgørende for gode relationer, og her er typologien et fantastisk værktøj.

Typologien bruges på mange områder

En række af verdens førende virksomheder bruger typologien til

Bedre kommunikation og samarbejde
Bedre beslutningstagning
Talentudvikling
Forandringsledelse
Stresshåndtering
Øget engagement ved at matche udfordringer med den enkeltes foretrukne måde at arbejde og lære på
Team-building

Ufattelig anvendelig

Jeg har brugt typologien siden 2009, hvor jeg blev introduceret for den på Københavns Universitet. Jeg har gennem årene coachet mange mennesker i typologi, og jeg har set, hvordan en forståelse af denne model kan gøre en stor forskel for mennesker og teams.

Klik her og få et par eksempler:

Læs mere

en direktør for en stor dansk virksomhed opdagede, at en kilde til frustration hos hans ledergruppe i høj grad var, at de ikke var sikre på, hvad han forventede af dem. De synes, at han ofte var for abstrakt i sin sprogbrug. Han lærte at “skære mere ud i pap”, som han udtrykte det.
en direktør i en professional servicevirksomhed var frustreret over, at hans ledergruppe var “rigid og uvillig til at tilpasse sig nye tider”, indtil det gik op for ham, at de foretrak at trække på erfaringen for at løse problemer, og dermed ikke var så villige til at begive sig ud i ukendt territorium. Han lærte, at hvis han udstak retningen/rammen, så kunne de sagtens være med på visionen og komme i mål selv.
en afdelingssygeplejerske druknede i arbejde – særligt andres arbejde, som hun påtog sig i alt for stort omfang. Med typologien fik hun indsigt i, at hendes præference trak hende mod at sige ja til alt og alle på bekostning af hende selv, og hun lærte at sige nej – på en pæn måde selvfølgelig.
en overlæge var ved at drukne i uafsluttede journaler med en masse kedelige detaljer, og hun stressede ofte med dem i sidste øjeblik. Hun lærte at administrere sin trang til at kaste sig over enhver ny spændende opgave, der dukkede op, og at fokusere på at få afsluttet den, hun sad med, og hun fik øget sin effektivitet markant.
en introvert advokat fik øjnene op for, at hun med lidt mental forberedelse kunne deltage i møder og pitches fuldt ud på linie med hendes ekstroverte kollegaer, og at hun sagtens kunne opøve kompetencen, selvom hun ikke havde præference for at “stå på scenen”.
ejeren af en tandlægeklinik forbedrede samarbejdet på klinikken væsentligt, da han opdagede, at hans stærke fokus på kompetence nogle gange blev opfattet af personalet som arrogance, og at han skulle fokusere på anerkendelse også for indsatsen/processen – ikke kun for resultatet.
en arkitekt – der normalt var omgængeligheden selv – lærte at genkende sine stresstegn, så han hurtigere kunne trække sig tilbage og få ladet op i stedet for at køre videre – og over – sine kollegaer/kunder, med deraf følgende behov for “relationslapning”.

Forestil dig, at alle vidste, at mennesker ser forskelligt på verden

Under en typeafklaringssession gennemgår jeg værktøjet med dig, og gennem konkrete eksempler får du en god typeforståelse og bliver i stand til at bruge værktøjet på egen hånd. Alene forståelsen af, at den måde, vi ser og interagerer med verden på, er forskellig, har afgørende betydning for vores relationer.

Gennemtestet og valideret

Typologi er oprindeligt udarbejdet af psykiateren Carl Jung i 1921 og siden 1950’erne viderebearbejdet af Myers-Briggs i USA for at gøre teorien mere anvendelig, bl.a. ved udviklingen af et spørgeskema til at afdække præferencerne (MBTI). Jeg anvender JTI (Jungiansk Type Index) som led i typeafklaringen, da det er et værktøj, der består af et online-spørgeskema udviklet specielt til Skandinavien af norske psykologer i 2001.

Det rammer efter min opfattelse bedre de nordiske profiler, men bygger i øvrigt – som MBTI – på Jungs typologi. JTI administreres i Danmark af Center for Ledelse.

Herudover er jeg certificeret i MMTIC, som er udarbejdet særligt med øje for arbejdet med typologi og børn og mennesker, der arbejder med børn.

Over hele verden har mange millioner været gennem forløb med afklaring af deres profil, og der har været forsket i personprofiler og typologi i over 50 år. Validiteten og reliabiliteten er høj, og der er intet ugebladshoroskop over typologien.

Hjerneforskere kan se din type i din hjerneaktivitet

Senest har forskerne fundet en stærk sammenhæng mellem, hvordan vi benytter vores hjerne og vores typologiske præferencer, dvs. vores foretrukne måde at agere på i henhold til Jungs kompas.

Hjerneforskerne har ved at sætte mennesker til at løse forskellige opgaver, mens aktiviteten i hjernens neocortex (”den nye hjerne”) måles, fundet ud af, at de forskellige typer bruger forskellige centre i hjernen til at løse de samme opgaver.

Aktiviteten i hjernen kan simpelthen ses på skærmen “real time”.

Du vinder ved at koble JTI på andre forløb

JTI typeafklaring er et selvstændig element i kunsten at lede sig selv, men jeg anbefaler en typeafklaring (JTI) som indledning på andre forløb.

På den måde bliver træningen mere effektiv, fordi mit kendskab til typologien gør, at jeg har en grundlæggende ide om dit indre mindmap, og det kan vi bruge som afsæt for det videre arbejde.