eq - emotionel intelligens
En veludviklet EQ er afgørende
Talrige undersøgelser viser den markante betydning EQ har for succes. Du kan prøve at lave din egen mini-undersøgelse. Tænk på den værste chef/mentor/lærer, du nogensinde har haft. Skriv 5-6 karakteristika ned ved den person. Tænk nu på den bedste chef/mentor/lærer, du nogensinde har haft. Skriv 5-6 karakteristika ned ved den person. Kig på dem.
Mit bud er, at langt de fleste – om ikke alle – de karakteristika, du har skrevet ned, er EQ kompetencer og ikke IQ. Skrev du f.eks. upåregnelig og tromlende ved den værste chef? Eller sortseer og dommedagsprofet ved den mindste modstand? Og skrev du f.eks. inspirerende og motiverende ved den bedste chef? Og fleksibel og empatisk? Det er EQ karakteristika.
EQ er en samlet betegnelse for dine emotionelle og sociale færdigheder. Det er din evne til at genkende følelser i dig selv og andre, og din evne til at bruge denne indsigt til at administrere dig selv og dine relationer bedst muligt. EQ er endvidere evnen til at træffe beslutninger og håndtere stress og stadig være i følelsesmæssig kontrol.
En veludviklet EQ er afgørende i stort set alle livets forhold.
Du kan træne din EQ
EQ kompetencer kan trænes, og det er en god investering. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem din EQ, din succes på job og din livsglæde generelt. Særligt din selvaccept, din evne til selvrealisering, din relationsevne og din optimisme har indflydelse på din livsglæde – og den kan højnes ved at træne dine følelsesmæssige og sociale kompetencer. Med coaching og målrettede konkrete hjemmeopgaver og øvelser kan du højne dine kompetencer inden for alle områder af EQ. Det er ikke fluffy, selv om det er “soft skills”.
Som grundlag for mit arbejde med emotionel intelligens er jeg certificeret i EQ-i 2.0.
Til lederen - husk det kræver EQ at lede medarbejdere
Medarbejdere vil inspireres, engageres og motiveres. Det er ikke nok, at du ved, hvad den rigtige beslutning er, hvis du ikke kan få andre til at forstå og bakke op om den. Medarbejdere vil også have feedback. De forventer samarbejdskultur og arbejdsglæde med både resultater og relationer. Som leder skal du kunne udvikle deres talent og potentiale. Det kræver EQ.